Molotow markers

Jeg faldt for noget tid siden over en fantastisk type tusch. Den indeholder akrylmaling og bruges som oftest til at lave grafitti med. De kan anvendes på næsten alle overflader, så der er ekstremt mange muligheder. Her er et par eksemlper:

En af mine guitarer. Jeg fik den som samlesæt af mine forældre i julegave og træet havde derfor ikke fået nogen form for behandling. Jeg smed en masse tegninger på den og lavede en baggrundsfarve. Med Molotow selvfølgelig:) Bagefter blev den lakeret. Projektet tog omkring 20 timer, men jeg blev ret tilfreds med resultatet. Der er vist ingen, der har en guitar som min:)

Kedelige IKEA-borde. Det er sgu smådyrt hvis man skal have et virkelig fedt bord. Derfor smuttede Michael og jeg da lige i IKEA og købte nogle stykker til 39 kroner pr. stk. Efterfølgende lavede jeg tags på dem, og de blev da lidt federe end før:)

Vandpiben. Jeg synes, at vandpiber er SÅ grimme! Men de er nødvendige hvis man selv (dårligt forbillede, jeg ved det godt) og ens venner nyder at ryge en vandpibe. Min gamle vandpibe var faktisk ikke mega grim, men den gik i stykker for et par år siden. For et par måneder siden skulle jeg så købe en ny vandpibe. De var alle så grimme, at jeg slet ikke kunne vælge. Derfor købte jeg den, som var bedst. Den bedste var så også den grimmeste af dem alle:D Jeg har desværre ikke et før-billede af den, men jeg kan fortælle, at den mest af alt mindede om et brunt badeværelse fra 70'erne. MEN don't worry - jeg har jo Molotow markers! - de har gjort mit liv lettere:D

Jeg har også brugt Molotow til samtlige af mine billeder i mit diasshow, som jeg bruger når jeg holder foredrag.

Desuden bruger jeg dem når jeg laver graffiti - lovligt selvfølgelig - på lærreder. Jeg er ikke specielt dygtig, men det bliver da bedre og bedre...