Babies Blog

På rette kurs:-D

Torsdag d. 3. maj 2018.

Jeg blev i starten af februar indlagt med depression og tvangshandlinger/tanker. Enormt invaliderende, hvis du spørger mig. Jeg var kun et enkelt døgn på psykiatrisk afdeling og blev derefter flyttet over i Pavillonen, som er lidt mere "frit" eller hvad man siger. Her har jeg så været i over 3 måneder men har netop i dag aftalt med lægen, at jeg skal udskrives tirsdag. FANTASTISK!:-D Det har været en tid med opture og nedture. Det føles i dag som om, at der er blevet rykket 3 måneder ud af min kalender. Tiden er gået mega hurtigt og så alligevel ikke. Det er svært at forklare .. Personalet og medpatienterne har været helt fantastiske. Bostøtten har været fantastisk. Mennesker omkring mig har været fantastiske: venner, familie og bekendte. Jeg har på ingen måde lagt skjul på, at jeg er og har været indlagt. Alle andre poster jo også på Facebook, hvis de har brækket en arm. På den måde er jeg nået langt, og jeg har kun fået positiv respons:-)

Under min indlæggelse har jeg været enormt glad for min Nintendo, der reddede mig igennem det første stykke tid. Så småt begyndte jeg at tegne igen, og sidst men IKKE mindst har jeg formået at skrive musik. Jeg har lånt en guitar, så jeg kunne komponere, og derefter har jeg produceret i Fruity Loops på min pc.

Jeg glæder mig til at komme hjem til Michael og Louie! Og jeg tror det er vigtigt, at jeg har en plan. I morgen tager jeg hjem på weekend, og det er planen at vi skal rydde op/male i soveværelset. Dét ser jeg frem til. Når jeg kommer helt hjem på tirsdag skal der arbejdes! MEN ikke for hårdt - det er jeg klar over. Jeg skal indspille en hel del musik, for jeg har godt nok lavet meget! Noget er godt, andet er lort. Der skal sorteres og skrives om. Jeg har også planer om at oprette en profil på SoundCloud, så jeg kan udgive min musik. På denne måde kan jeg se fremad.

Jeg er fordoblet i dosis i stemningsstabiliserende medicin. Jeg er ikke så glad for det, og specielt ikke efter lægen i dag sagde, at jeg skulle regne med at tage det i hvert fald i 5 år. (Noget med statistikker ..) Hmm, men som Michael siger, så har jeg ligesom en horisont. Og så skal jeg huske på, at det rent faktisk har hjulpet mig.

Nå, men jeg ville egentlig bare lave en lille update. See u later!