Babie's Blog

Mine forventninger til "Babies Blog"

Jeg har faktisk allerede fundet et emne til mit første indlæg, men min bedre halvdel synes, at jeg først skal skrive om, hvad jeg vil skrive om. Derfor skriver jeg nu, at jeg i det her indlæg vil skrive om det, jeg vil skrive om... hmm.. jeg synes, at det her kører lidt i ring - måske har jeg netop skabt en ond cirkel? - jeg vil straks bevæge mig videre for ikke at skabe mere forvirring.

Min plan er at skrive om livets små, mellem og store spørgsmål. Og nogle gange er der måske slet ikke noget spørgsmål ved noget som helst, men bare min holdning til forskellige emner, som jeg støder på.

Til tider kan mine holdninger udmiddelbart virke stødende på folk, men I skal huske på, at jeg aldrig ytrer mig uden argumentation, for det jeg mener. Det er sket et par gange, at jeg er kommet til at træde nogen over tærerne, og jeg bliver somme tider upopulær på grund af det. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at man selv tager stilling i stedet for fx at lade medierne bestemme alt uden at forholde sig kritisk til tingene. Hvordan søren vil samfundet fungere, hvis alle har samme mening som Ekstrabladet? - Haha, se der kom der et af livets helt store spørgsmål, som er så stort, at jeg slet ikke vil prøve på at besvare det:)

Slutteligt vil jeg sige, at jeg aldrig siger noget for at gøre folk kede af det eller sure. Jeg mener bare, at debat er en vigtig faktor for os mennesker, for vi kan alle lære noget nyt,- who knows? Jeg er sikkert også snæversynet?