Calvin

Calvin er vores delehund. Han bor normalt ved mine forældre, men det er altid os der passer ham, når mine forældre ikke er hjemme. Han er en rundkørsel: Moren er 100% gravhund og faren er en blanding af dansk svensk gårdhund, hyrdehund og hønsehund.

Calvin er en rigtig flot hund, når man tænker på alle de racer, han er en blanding af, men han er en ballademager. Det er nok den egenskab der gør ham ekstra sød:)  

Jeg elsker hunde med specielle personligheder. Calvin er én af dem (på godt og ondt:D). Han er ekstremt afhængig af mennesker. Dermed sagt at han helst vil sidde hos en af os hele tiden. Han sniger sig op i vores seng om natten, når vi passer ham, og jeg har hørt, at han også er begyndt på det hjemme hos mine forældre. Men det gør nu ikke så meget. Jeg vil hellere have en hund som er vild med mennesker end en hund, som ligger i sin kurv konstant.

Calvins yndlingsbeskæftigelse er at køre motorcykel. Det lyder lidt spøjst, men han får også kun lov til at sidde i sidevognen. Faktisk er han så glad for den sidevogn, at han flere gange selv er hoppet op i den. Når man ikke kan høre Calvin, er det helt sikkert, at han laver noget, han ikke må. MEN det kan altså også være, at han bare hygger sig i sidevognen:)

Calvin er opkaldt efter Steen fra "Steen og Stoffer" (Calvin and Hobbes på engelsk). Og til dem som kender til Steen: Navnet Calvin kan simpelthen ikke passe bedre:) En yderst intelligent hund, som næsten aldrig gør, hvad der bliver sagt:D

Billede 1: Calvin og jeg læser en MEGET spændende bog. Billede 2: Mega dårligt billede af mig. Til gengæld godt af Calvin, og den her tråd er jo mest hans, så det går nok:)