Om Mig

Jeg hedder Therese, men nogle folk kalder mig "Babie" - måske fordi jeg er lille:)

Jeg er 32 år gammel.

Jeg er en sand drenge-pige. Jeg er typen som folk vender sig om for at kigge på, fordi jeg vækker opsigt med mit farvestrålende tøj og tatoveringer. Jeg går MEGET op i tøj, men det behøves ikke nødvendigvis at være mærkevarer. Mine yndlingsbukser kostede kun 25 kr, så for mig handler det mest om farver og facon. Desuden samler jeg på sko. Jeg tror, at jeg har ca 25 par Nike og ca 10 par der udover. Jeg har en god undskyldning hver gang, jeg køber et par: Hvis det nu skulle blive dårlige tider, så har jeg sko nok til 35 år:)

Min mor har arbejdet som børnehavepædagog i rigtig mange år, men er nu gået på pension. Min far er emballagekonstruktør - der er måske ikke så mange der tænker over, at alle produkter kommer i emballage. Min far er en af dem som bruger lang tid på at konstruere papkasser, så de passer perfekt til produktet.

Jeg har 2 brødre. Ja, jeg er en efternøler. Min ældste bror Anders er 10 år ældre end mig, og min yngste bror Kristian er 7 år ældre end mig. Anders har en phd i matematik, og har arbejdet mange år i udlandet, men til stor glæde for mig, har han for nyligt fået arbejde på Århus Universitet. Kristian underviser på HF/VUC i Thisted, når han altså ikke får tæsk til MMA-træning:)

Jeg har været gift i 6 år med den mest fantastiske mand, Michael. Vi har faktisk været kærester siden vi var 16 år gamle, hvilket måske er en anelse atypisk for vores tid:) Michael er bankuddannet, men arbejder som uddannelsesleder på en handelsskole. Vi bor i et stort hus i Randers.

I min fritid er jeg førtidspensionist, men det er jeg iøvrigt også resten af tiden:-D - vi kan jo starte en skattejagt -> hvis man kigger rundt omkring på siden, finder man helt sikkert ud af hvorfor.

Iøvrigt kan man læse om næsten alt jeg foretager mig i menuen ude til venstre:)